Kom med på rundtur i en autistisk hjerne
Hvad kan du læse på denne side?
I denne blogartikel kan du læse om, hvordan en autistisk hjerne egentlig fungerer - og hvordan den IKKE fungerer. Du finder også en masse konkrete råd til en bedre hverdag. God læsning!
Hvad er autisme?
Det almindelige og noget kedelige svar er, at autisme er en forstyrrelse i udviklingen af hjernen (udviklingsforstyrrelse), der gør, at man har svært ved at starte og opretholde social kontakt og kommunikation. Derudover har man ofte snævre interesser og nedsat forestillingsevne, og man trives bedst med rutiner og forudsigelighed.
Hvad er forskellen på autisme og Aspergers?
Aspergers og autisme er det samme. Aspergers er en forældet betegnelse for de mennesker, der har autisme men stadig har normal intelligens og normalt sprog.
Hvordan tænker en autistisk hjerne? Den gætter!
En autistisk hjerne gætter hele tiden på, hvad der sker om lidt - ligesom alle andre hjerner!
Men mens neurotypiske hjerner gætter hurtigt og fleksibelt, gætter en autistisk hjerne lidt langsommere og mere detaljeret.
Eksempler: Hvis du en dag træder ind ad døren derhjemme og opdager, at dine møbler er væk, bliver du sandsynligvis overrasket. Men hvorfor egentlig? Fordi din hjerne gættede på, at møblerne stadig var der, som de plejer! Hjernen gætter altså på, at en situation er, som den plejer eller som man havde forestillet sig, at den skulle være.
Hvis du bestiller en Fanta, men der kommer Cola ud af sugerøret, bliver du overrasket. Du havde nemlig gættet på, at det var Fanta.
Når vi gætter rigtigt, slapper vores hjerner af. Når vi gætter forkert, kan det være ubehageligt og stressende.
Huskeregel = Forkerte Gæt Giver Super Stress!
Forskellige måder at gætte på
Nogle hjerner gætter på et overordnet niveau og er hurtige til at gætte på noget nyt, hvis det første gæt var forkert:
Eksempel: “Jeg har bestilt en Fanta.. Jeg gætter på, at der er én eller anden slags sodavand i koppen.. Nå, det var Cola, skidt pyt! Nu gætter jeg så på, at der er sukker og bobler i. Nå, det var en Zero! Skidt pyt, det er vel en drink uanset.”
Andre hjerner gætter meget detaljeret og er langsommere til at gætte på noget nyt:
Eksempel: “Jeg har bestilt en Fanta med sugerør. Jeg gætter på, at der er is i og at den smager ligesom den Fanta, jeg fik sidst og at sugerøret er lavet af pap og kommer ved siden af koppen, ligesom sidst.”
Når den detaljerede og lidt langsommere hjerne får en Cola uden is og uden sugerør, har den altså gættet forkert, hvilket stresser hjernen! Så skal den nemlig til at lave et nyt gæt. Det er krævende for hjernen og kan være ubehageligt. Det nye gæt er i øvrigt også meget detaljeret og kræver længere tid om at blive lavet.
En autistisk hjerne er altså en hjerne, der bruger meget detaljerede gæt og kræver længere tid og mere information til at lave et opdateret gæt.
Derfor har autistiske mennesker ofte:
Behov for rutiner, forudsigelighed og konkrete planer (der overholdes), så man ikke skal gætte nyt hele tiden.
Behov for sansemæssig afskærmning, så man f.eks. ikke hele tiden skal gætte på, hvilke nye lyde, der pludselig kommer.
Svært ved sociale interaktioner, hvor der sker mange ting hurtigt og hvor man nemt kommer til at gætte forkert hele tiden.
Eksempel: Forskellige hjerner på påskeferie
Hvis vi forestiller os tre forskellige slags hjerner:
Satellithjernen, der ser tingene for oven, laver meget generelle gæt uden detaljer og meget hurtigt kan flyve over til et andet gæt.
Helikopterhjernen, der laver mere detaljerede gæt end satellitten, men som stadig kan flyve over til nye gæt ret hurtigt.
Detektivhjernen, der laver meget grundige gæt og som ikke bryder sig om at lave hele gættet om påny, fordi det tager så lang tid.
De tre hjerner skal sydpå på påskeferie sammen. Flyet bliver aflyst med kort varsel. Familien må tage i sommerhus i Danmark i stedet. Hvor stressede bliver de forskellige hjerner?
Satellitten er ret upåvirket, fordi den bare havde forventet, at familien skulle på ferie. En ferie er vel en ferie, så længe man er sammen.
Helikopteren bliver lidt stresset, fordi den havde gættet på en solferie og nu skal indstille sig på en sommerhusferie.
Detektiven bliver super stresset, fordi ingen af detaljerne passer og fordi der nu skal bygges et nyt gæt op fra bunden. “Hvor skal vi så sove? Hvor langt er der? Hvad skal vi nu spise og kan man overhovedet bade?”
Men hvad har autisme så egentlig at gøre med sociale udfordringer?
Socialt samvær og kommunikation handler i høj grad om at gætte;
Hvad mener hun egentlig?
Keder jeg mon den anden?
Hvad er bedst at svare nu?
Han sagde noget faktuelt forkert. Er det mon vigtigt eller irrelevant?
Hvor mon samtalen bevæger sig hen nu? Hvad skal jeg forberede mig på at sige?
“Alle de pludselige ændringer i tonefald, emner, mimik og lyde stresser min hjerne, fordi den hele tiden skal opdatere gættene!”
Kan man så leve et normalt liv med autisme?
Nogle kan. Andre har sværere ved det. Mennesker med autisme er i mindretal i samfundet og bliver ofte nødt til at tilpasse sig mere til andre. F.eks. kan det være stressende at gå i folkeskole, fordi der er mange lyde, mange mennesker, uigennemskuelige sociale hierarkier og mange skift.
Herunder er eksempler på tiltag, man kan gøre i familien, på job eller i skolen for at opnå et bedre samspil mellem neurotypiske og austistiske mennesker;
Forventningsafstemning: Hvis du ved, at du ofte aflyser planer på grund af overstimulering, så forklar det på forhånd til dine pårørende. Sig f.eks.: "Jeg vil rigtig gerne med, men jeg har brug for fleksibilitet, hvis jeg bliver overstimuleret."
Tilpasning af sociale aktiviteter: Hvis det er svært med støjende eller travle omgivelser, kan man finde mindre overvældende steder at være sammen. Det er også ok at foretrække mindre grupper.
At forstå og respektere behovet for rutiner og forudsigelighed: Hvis et autistisk mennesker bliver frustreret over ændringer i planer, skyldes det ikke rigiditet eller stædighed – men en neurologisk præference for forudsigelighed. Det er ok at indrette hverdagen, så den er mere forudsigelig. Læs mere om life hacks her (ny fane). Afsæt gerne længere tid til omstillinger og skift!