Styrk jeres parforhold med bedre kommunikation

Hvorfor er kommunikation om svære emner ofte så svær, og hvorfor er sund kommunikation overhovedet vigtig?

I denne blogpost dykker jeg ned i kommunikationens rolle og de typiske fælder. Jeg forsøger også at give nogle konkrete råd til, hvordan I kan arbejde på jeres kommunikation.

Hvad kan du læse på denne side?

Hvorfor er kommunikation så vigtigt?

Kommunikation i parforholdet er vigtigt, fordi det hjælper os med vores grundlæggende behov for tryghed og for at udvikle os og lære at passe bedre på os selv. Når vi lytter til og forsøger at forstå hinandens kritikpunkter, behov og ønsker til fremtiden, skaber vi en følelse af tryghed og tosomhed. Det er ofte lettere sagt end gjort. Når det lykkes, bliver vores konflikter mindre og vores nærhed bliver bedre. Mange par vil også få en bedre forståelse af sig selv og sin partner og få flere idéer til, hvad I konkret kan forsøge at ændre. I sidste ende kan det hjælpe os tættere på et liv i trivsel.

Hvorfor er det så svært?

Kommunikation kan være svært af mange årsager. Min erfaring fra mange parterapiforløb er, at særligt tre temaer går igen;

Vi glemmer at tale sammen

Mange par glemmer (eller undgår) simpelthen af sætte sig ned at tjekke ind med hinanden. Prøv at printe dette visitkort til jer begge, som I kan have i tegnebogen eller telefoncoveret. Så kan I tage det frem hver anden fredag og tjekke ind med hinanden - husk, at det handler om at lytte og ikke om at finde løsninger!

Vi har forskellige perspektiver og behov

Det kan være særligt svært at tale sammen om emner, hvor vi er uenige eller har forskellige ønsker eller værdier. Det kan være forskellige værdier for børneopdragelse, forskellige ønsker til økonomi, forskelligt sexdrive og forskelligt behov for orden og struktur i hjemmet. Når vi ikke ser tingene ens, kan det skabe gnidninger, især hvis vi ikke formår at skabe plads til begge parters ønsker.

En af de største fælder i kommunikation er altså, at vi forsøger at overbevise hinanden om vores eget perspektiv, før vi har lyttet til og forstået den andens synspunkt.

Vi tager ting personligt, som slet ikke er personlige

Mange konflikter bunder ikke i uvilje eller manglende omsorg, men i at vi fungerer forskelligt. Hvis én partner sjældent tager initiativ, kan den anden tolke det som uengagement eller afvisning – men ofte handler det blot om personlighed og måden, vi navigerer i verden på. Nogle mennesker har f.eks. grundlæggende sværere ved at forestille sig nye handlinger og ved at få idéer til initiativer.

Når vi bliver bedre til at forstå de mekanismer, bliver det lettere at finde løsninger på de udfordringer, vi oplever.

Læs f.eks. mere om neurodiversitet i parforhold her.

Hvordan kan I blive bedre til at kommunikere?

I mine parterapiforløb plejer jeg at starte med at skelne mellem hverdagssamtaler og aktive samtaler. Hverdagssamtaler handler f.eks. om praktiske forhold; Hvem laver mad? Hvad synes du om filmen? Hvad stemmer du til kommunalvalget? Hverdagssamtaler er ofte en byttehandel, hvor vi svarer på vores partners mening med vores egen mening eller oplevelse.

Aktive samtaler er samtaler, der handler om noget vigtigt og ofte sårbart. Det kræver en meget mere struktureret tilgang. Her er det én, der lytter og én, der taler!

Tag styringen med den rette samtalestruktur

En god samtale kræver struktur. Her handler det om at tage skiftende roller som taler og lytter og at følge en række enkle principper:

Som taler:

• Beskriv så neutralt som muligt en konkret situation fremfor generelle observationer.

• Brug "jeg"-udsagn fremfor "du"-beskyldninger, kritik eller foragt.

• Forsøg at sætte ord på, hvordan situationen påvirker dig følelsesmæssigt - f.eks., at du bliver trist, vred, føler dig alene, overset eller afvist.

• Tænk grundigt over, hvad du gerne vil have mere af i fremtiden. Hvad drømmer du om? Hvad er dit behov egentlig. Gerne så konkret, at du i princippet kan lave en kort to-do-list til din partner. Bag ethvert problem ligger et ønske.

Når vi formulerer os på denne måde, bliver det lettere for vores partner at lytte uden at gå i forsvar.

Som lytter:

• Indgå i samtale som en neutral journalist, der ikke har nogen holdning til emnet.

• Udsæt din egen dagsorden.

• Stil åbne spørgsmål; “fortæl mig mere om din oplevelse.”, “hvor længe har det stået på?”, “hvad har du gjort dig af tanker om årsagen?”, “hvordan har det påvirket dig de sidste dage?”, “hvor længe har du taget tilløb til at tale om det?”

• Gentag og opsummer din partners perspektiv. Spørg, om du har forstået det tilstrækkeligt. Gentag din partners konkrete behov. Spørg, om du har forstået det.

Når samtalen kører fast – hvad gør I så?

Nogle konflikter føles uløselige, men det betyder ikke, at samtalen er dømt til at fejle. Her er to vigtige værktøjer:

Tag en pause, hvis følelserne koger over – Når vi bliver overvældede, kan det være svært at kommunikere konstruktivt. Tag en pause, find ro, og vend tilbage til samtalen senere - eventuelt en anden dag. Hæng ikke stædigt fast i at fortsætte samtalen i oprevet tilstand!

Udforsk drømmene bag konflikten – Mange fastlåste problemer bunder i dybere værdier og drømme. Insister på at tale om jeres konkrete ønsker og drømme og mindre om jeres uenigheder og de konkrete gnidninger.

Kernebehov og fleksible behov – forstå forskellen

En vigtig del af konfliktløsning er at forsøge at finde frem til hinandens kernebehov og fleksible behov:

• Kernebehov er de ting, der er fundamentale for vores trivsel, f.eks. følelsen af tryghed, respekt eller et bestemt værdisæt. Disse behov er ikke til forhandling.

• Fleksible behov er de områder, hvor vi kan give og tage, f.eks. hvordan vi fordeler praktiske opgaver, planlægger fritid eller organiserer økonomi. Her kan vi være åbne for kompromis.

Når vi tydeligt skelner mellem, hvad der er vigtigt, og hvor vi kan være fleksible, bliver det lettere at finde løsninger, der fungerer for begge.

At finde løsninger sammen – sådan kommer I videre

Når I har lyttet til hinanden og forstået både følelser og behov, er næste skridt at finde en fælles vej frem. Her er nogle vigtige trin:

• Udvikl løsninger sammen – brainstorm mulige løsninger uden at afvise hinandens forslag. Gør jer umage for at være åbne og fleksible som udgangspunkt!

• Test og justér – afprøv jeres løsninger og vær åbne for at tilpasse den undervejs.

En god tommelfingerregel er, at kompromis ikke betyder, at begge får præcis, hvad de vil have – men at begge føler sig hørt og respekteret.