Hvad kan du læse på denne side?

Introduktion til vrede

Vrede kan opstå af vidt forskellige årsager. Nogle gange er den en naturlig reaktion på uretfærdighed eller grænseoverskridelse, mens den andre gange kan føles pludselig og uforklarlig.

Herunder forsøger jeg at give nogle eksempler på, hvordan man kan lære at forstå sin vrede, så man bedre kan håndtere den på en konstruktiv måde.

Hvad kan trigge vrede?

I mine terapiforløb forsøger jeg altid at skabe et overblik over, hvad der trigger vreden. Herunder har jeg givet nogle hverdagseksempler på forskellige typer vrede, som mine klienter har navngivet og beskrevet.

PDF-ark til print om vrede

Vrede overbliksark til print - klik for stor pdf-version i ny fane.

Personlig eller relationel vrede

Når ens personlige grænse bliver overskredet.
Når man føler sig forkert, skamfuld eller utilstrækkelig. Læs mere om skam her (ny fane).
Når man bliver vred på autoriteter eller omsorgspersoner, f.eks. sine forældre. Opleves ofte som svigt eller ambivalens.

Relationel vrede er ofte et sundt tegn på et behov for anerkendelse, omsorg og tryghed. Man kan opleve en naturlig trang til at sætte en grænse og værne om sin person, sin integritet og sine behov.

Stressvrede

Når man skal overskue for mange ting på én gang.
Når skuffen binder eller skoene er beskidte og man oplever en spontan afmagt og frustration.

Stressvrede handler ofte om et behov for stressreduktion og aflastning af eksekutive funktioner (hukommelse, planlægning, overblik mm.). Man kan opleve en naturlig trang til at forlade en situation eller give op. Det kan hjælpe at dele opgaver op i mindre trin eller at holde en pause. Det kan hjælpe at reducere mental load og hverdagskompleksitet. Det kan hjælpe at holde sit blodsukker og væskeniveau meget stabilt.

Sansemæssig vrede

Når lyd, lys, berøring eller smerter føles ubehageligt. Når man har stærk indre uro.

Ofte er sansemæssig vrede et signal om, at man har brug for at blive mindre overstimuleret. - f.eks. ved at afskærmning fra ubehagelige sanseindtryk (solbriller, ørepropper, akustikløsninger mm.). Nogle har også gavn af en kropslig ventil såsom bevægelse eller kulde eller andre øvelser, der aktiverer vagusnerven (klik her). Ofte vil uventede sanseindtryk føles mere ubehagelige end forventede indtryk. Derfor kan det hjælpe at forberede sig på sanseindtryk - f.eks. larm eller berøring.

Opmærksomhedsvrede

Når man keder sig eller når andre taler for langsomt eller for længe.
Når flere personer taler til én på samme tid.
Når man har for mange to-do-tanker.

Når man bliver vred, fordi ens opmærksomhed er overbelastet, vil det ofte hjælpe at aflaste sin opmærksomhed og reducere distraktioner. Det kan hjælpe at skrive beskeder og tanker ned, indtale dem eller visualisere dem. Nogle mennesker har gavn af at have en lille blok og blyant i tasken, så man altid kan tegne, når man skal modtage en besked. Det kan også hjælpe at have i fidget i hånden, når man skal lytte. Det kan hjælpe, hvis ens pårørende fortæller deres pointe først og uddyber bagefter. Det kan hjælpe at forberede sin krop på at skulle fokusere, f.eks. ved at dyrke motion først.

Kravvrede

Når der stilles krav til én, som man oplever ikke at kunne efterleve.
Når krav opleves angstprovokerende og truende mod ens autonomi og kontrol.
Når krav opleves pludselige og man ikke kan forestille sig, hvordan man udfører dem.

Kravvrede handler ofte om et underliggende behov for at genvinde en følelse af autonomi og medbestemmelse over situationen, ofte ved at mindske følelsen af overvældelse. Det kan f.eks. være at udsætte kravet, så man kan nå at forberede sig mentalt, f.eks. ved at visualisere. Det kan også være at dele kravet op i mindre delkrav.

Rejection Sensitivity Dysphoria (RSD)

Når man oplever eller frygter afvisning, kritik eller fiasko og overreagerer med f.eks. vrede, selvom kritikken kan være legitim og berettiget.

Det kan hjælpe at realitetsteste sin vurdering af kritikken eller afvisningen: “Er det her i virkeligheden en personlig afvisning? Er det ikke bare en konstruktiv kommentar, som jeg godt kan lytte til?”. Det kan også hjælpe at skabe noget afstand til sin reaktion, f.eks. ved at give den et navn og være åben omkring det: “Et øjeblik, jeg har lige en RSD-reaktion. Det går ud over dig, men er faktisk ikke min intention”. Det kan også hjælpe, hvis ens pårørende kender til RSD og ikke tager vreden personligt - f.eks. ved at hjælpe med at regulere vreden i situationen (vejrtrækning, berøring, sætte ord på, skifte scene).

Vrede og vredeshåndtering