ADHD FAQ
Hvilke spørgsmål finder du svar på her?
Hvad er ADHD?
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er officielt defineret som en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse, der typisk viser sig ved opmærksomhedsproblemer, impulsivitet og hyperaktivitet. ADHD kan variere i sværhedsgrad og udtrykkes forskelligt fra person til person.
Hvad betyder neurodiversitet?
Neurodiversitetsbevægelsen er en tilgang, hvor man forstår neurologiske forskelle som naturlige variationer blandt mennesker - ligesom der er naturlige forskelle på menneskers højde, hudfarve, personlighedstræk og begavelse. Neurodiversitetsperspektivet anser altså ADHD en naturlig variation eller et personlighedstræk og i mindre grad som en lidelse, der skal helbredes.
Når mennesker med ADHD oplever udfordringer, stress og mistrivsel i livet, hænger det også sammen med, at mennesker med ADHD passer dårligere ind i vores moderne samfund og derfor bliver presset til at leve på en måde, der egentlig ikke passer særligt godt.
Som psykolog med ADHD er jeg stor tilhænger af neurodiversitetsbevægelsen.
Hvad er symptomerne på ADHD?
De officielle symptomer på ADHD består af tre kategorier:
Ustabil opmærksomhed: På den ene side kan man have svært ved at koncentrere sig, man kan let blive distraheret og være glemsom. På den anden side kan man opleve hyperfokus, hvor man i høj grad er i stand til at fastholde sin opmærksom på noget, der er interessant eller akut.
Ustabilt energi og -aktivitetsniveau: Mange med ADHD oplever udsving i deres energi. Nogle gange har man rigtig meget energi, bliver rastløs og har behov for bevægelse og aktivitet. Andre gange kan man være næsten lammet og energiforladt.
Ustabile handleimpulser: Impulsivitet handler f.eks. om, at man handler uden at tænke, har svært ved at vente på tur og afbryder samtaler. Samtidig kan man opleve, at ens evne til at handle kan gå i stå - f.eks., hvis man bliver overvældet af en opgave, der har for mange trin.
I mine klientforløb forklarer jeg ofte ADHD som en reguleringsudfordring, hvor det er svært at regulere eller kontrollere sin opmærksomhed, sit energ niveau og sine impulser.
Ofte oplever mennesker med ADHD også udsving i deres humør og følelser, hvor man svinger mellem energifyldte og glade perioder og mere energiforladte og nedtrykte perioder. Hos nogle ses også en følsomhed over for afvisning (RSD) og udfordringer med vrede.
Du kan læse mere om RSD her og om vredeshåndtering her.
Hvordan diagnosticeres ADHD?
En ADHD-diagnose kan stilles af en læge (psykiater) eller psykolog. Ønsker man et efterfølgende medicinforløb, skal der være en psykiater involveret.
Hvad koster det at blive udredt for ADHD?
I Danmark kan en udredning foregå gratis via det offentlige sundhedssystem. Her bliver man typisk henvist til psykiater eller psykiatrien via egen læge. Ofte er der lang ventetid.
Man kan også blive udredt privat. Prisen vil typisk ligge omkring 15.000-20.000 kr. Det kan være en god ide at finde en psykiater, der har specialiseret sig i ADHD. Jeg kan varmt anbefale klinikken www.mensana.dk, som ligger i Lyngby. Her er jeg selv blevet udredt, og psykiaterne er yderst kompetente og imødekommende. Et andet oplagt sted Aleris PP i Gentofte. Til børn og unge kan jeg varmt anbefale VIVABUP i Lyngby.
Bliver man udredt privat, kan man i nogle tilfælde få tilskud:
Kan man få tilskud til ADHD-udredning?
Man kan i nogle tilfælde få tilskud til privat udredning, f.eks. fra Sygesikring Danmark (hvis man er medlem), fra regionen eller fra en privat sundhedsforsikring.
Sygesikring Danmark (kun gruppe 2) giver 124 kr. i tilskud pr. psykiatersamtale og 300 kr. i tilskud pr. psykologsamtale (uanset gruppe). I et typisk udredningsforløb vil man kunne få mellem 1000 kr og 2000 kr. i tilskud.
Har du en privat sundhedsforsikring, kan du tjekke, om du kan få tilskud derfra. Nogle forsikringer (f.eks. PFA og Danica) yder tilskud til udredningsforløb.
En tredje mulighed er at skifte fra offentlig sygesikringsgruppe 1 til gruppe 2 via borger.dk. I så fald skal du selv betale ca. 300 kr. hver gang, du skal til egen læge. Til gengæld kan du få tilskud fra regionen, når du skal til speciallæge, f.eks. psykiater. Det betyder, at du kan vælge en hvilken som helst psykiater (også uden ydernummer), selv betale for udredningen og derefter få tilskuddet retur via borgerservice. Ofte får man omtrent 60-80% refunderet. Vær opmærksom på, at tilskuddet kun kan anvendes hos psykiatere og ikke psykologer. Hvis du skifter til sygesikringsgruppe 2, skal du også selv betale for andre speciallægebesøg. Du kan efter 12 måneder skifte retur til sygesikringsgruppe 1. Ønsker du at gå denne vej, kan det være en god idé at få lavet blodprøver og EKG hos egen læge, før du skifter til sygesikringsgruppe 2.
Hvad er årsagerne til ADHD?
Der er dårlig konsensus eller enighed blandt fagfolk om, hvad ADHD skyldes. Den mest udbredte forklaring er, at ADHD primært er genetisk, og at ADHD opstår, fordi hjernen har svært ved at transportere dopamin rundt.
Hvordan behandles ADHD?
Ønsker man behandling for ADHD, kan det både foregå via medicin og terapi og ofte en kombination. I mine terapiforløb er der særligt fokus på, hvordan man ser på sig selv, hvordan man lever sit liv og hvordan man finder de rigtig gode hjælpemidler, der gør ens hverdag lettere. Ofte er der også et stort fokus på at blive klogere på, hvad ADHD er - både hos den enkelte klient men også hos familier og venner omkring.
Se mine anbefalinger til gode hjælpemidler her.
Læs mere om, hvordan jeg arbejder terapeutisk med ADHD.
Hvilken medicin bruges til behandling af ADHD?
De mest anvendte typer er stimulerende medicin som methylphenidat (Ritalin, Concerta) og lisdexamfetamin (Elvanse). De findes både som hurtigvirkende og langsomvirkende (depot). Der findes også ikke-stimulerende medicin som atomoxetin (Strattera), som virker mere som et antidepressiv, der stabiliserer energiniveauet. Endelig behandles nogle klienter også med supplerende medicin såsom lamotrigin og quetiapin, som ellers primært bruges til andre lidelser, men som også kan hjælpe mennesker med ADHD.
Det kan tage lang tid at finde frem til den rette medicin. Nogle mennesker hjælpes også bedst af en kombination af forskellig medicin.
Hvordan påvirker ADHD voksne?
ADHD kan påvirke mennesker meget forskelligt. Nogle har svært ved at passe et arbejde, mens andre fungerer bedst på arbejdet. Andre oplever problemer i privatlivet, i relationer, med tidsstyring og med impulsivitet. Mange voksne oplever også følelsesmæssige udfordringer, sårbarhed over for stress, tilbagevendende nedtrykte perioder samt perioder, hvor man bliver hyperfokuseret.
Hvad er forskellen mellem ADHD og ADD?
ADD (Attention Deficit Disorder) er en ældre betegnelse for den type ADHD, hvor hyperaktivitet og impulsivitet ikke er fremtrædende, og hvor ens symptomer primært handler om uopmærksomhed.
Kan ADHD forsvinde med alderen?
Som udgangspunkt er ADHD medfødt og kan ikke forsvinde med alderen, men der er relativt dårlig konsensus på området og mange forskellige forskningsresultater. For mange vil der være symptomer gennem hele livet, men de kan variere i type og grad. Nogle udvikler også strategier, der gør livet med ADHD mere bæredygtigt.
Hvilke strategier kan hjælpe voksne med ADHD i hverdagen?
I mine forløb illustrerer jeg ofte ADHD-mestring som et hus;
I toppen af huset er målet, altså trivsel og et godt liv. For at komme dertil skal der være et fundament og nogle etager.
Fundamentet er grundlæggende viden om sig selv, f.eks. om sin adhd.
Andet niveau er selvaccept (modsat forkerthedsfølelse). Selvaccept handler også om at acceptere sine udfordringer og tage ansvar for sine mestringsstrategier.
Næste niveau er kropslig balance, altså kost, søvn, motion, vitaminer osv. Dette niveau er ofte et meget vigtigt element.
Næste niveau er relationer, ofte de nærmeste relationer, hvor man gerne skal have en eller anden form for tryg base og opbakning til at leve et ADHD-venligt liv. Ofte har pårørende også brug for at, at man tager et stort ansvar for, hvordan man selv kan understøtte f.eks. et godt familieliv.
Sidste niveau er alle ens specifikke behov, f.eks. ens sociale behov, ens hobbyer, ens behov for pauser, ens foretrukne hverdagsflow osv. Her giver det ofte mening at forsøge at reducere kompleksiteten og stressniveauet i ens liv, f.eks. ved at skrue ned for det sociale og ved at finde nogle hjælpemidler, der gør hverdagen lettere.
Se en liste over ADHD life hacks.
Er der en sammenhæng mellem ADHD og andre psykiske lidelser?
Ja, ADHD ses ofte sammen med angst, depression, bipolar lidelse og autisme. Ofte ses angst og depression som afledte tilstande, der udløses af en øger stressbelastning.
Hvordan påvirker ADHD sociale relationer?
ADHD kan have stor indflydelse på sociale relationer, både i venskaber, parforhold og på arbejdspladsen. Selvom ADHD kan give udfordringer, har mange med ADHD også sociale styrker.
✅ Man kan være meget empatisk og loyal.
✅ Man bringer ofte energi og entusiasme ind i relationer.
✅ Man kan have en særlig evne til at tænke kreativt og bringe nye perspektiver ind i samtaler.
Herunder er eksempler på, hvordan sociale relationer kan være udfordrende for mennesker med ADHD;
Personer med ADHD kan let blive distraheret, afbryde eller zone ud under samtaler.
Det kan få andre til at føle sig overset eller misforstået.
Ofte fører det til frustration i venskaber og parforhold.
Impulsivitet kan føre til, at man siger ting uden at tænke over konsekvenserne.
Det kan resultere i misforståelser eller utilsigtet at såre andre.
Mange med ADHD kan også tage impulsive beslutninger i sociale sammenhænge, hvilket kan skabe konflikter.
ADHD kan nogle gange gøre det sværere at forstå kropssprog, tonefald og sociale normer, hvilket kan føre til akavede situationer eller misforståelser. Ofte ses dette ved samtidige autistiske træk.
Andre har udfordringer socialt, fordi man bliver overstimuleret af indtryk. Man kan også blive overvældet i sociale sammenhænge, hvis man har tendens til at tune (for meget) ind på andre mennesker.
Mange med ADHD har stærke følelsesmæssige reaktioner og kan have svært ved at styre vrede, frustration eller begejstring.
Dette kan føre til konflikter i sociale relationer eller gøre det svært at håndtere kritik. Læs mere om RSD her.
At glemme aftaler, fødselsdage eller ikke svare på beskeder kan opfattes som uinteresse.
Mange med ADHD har svært ved at planlægge sociale aktiviteter eller følge op på relationer.
ADHD kan skabe ubalance i forhold, hvor partneren ofte føler, at de skal tage ansvar for planlægning og struktur.
En partner med ADHD kan have svært ved at huske aftaler eller engagere sig i dybe samtaler, hvilket kan føre til frustration.
Hvilke ADHD-symptomer ses typisk hos voksne kvinder?
Kvinder med ADHD har ofte større udfordringer med uopmærksomhed, følelsesmæssig regulering og lavt selvværd frem for hyperaktivitet.
Der findes en rigtig god podcast om emnet, som hedder “Undskyld jeg afbryder”.
Hvilke ADHD-symptomer ses typisk hos voksne mænd?
Mænd har oftere udadreagerende adfærd, impulsivitet og hyperaktivitet, hvilket gør, at de oftere bliver diagnosticeret tidligere end kvinder.
Hvad betyder Rejection Sensitivity Dysphoria?
Rejection Sensitivity Dysphoria (RSD) er en følelsesmæssig reaktion, hvor personer med ADHD oplever ekstrem sørgelighed eller vrede ved reel eller opfattet afvisning.
Læs mere om RSD her.
Hvordan hænger ADHD sammen med følelsesregulering?
Mange personer med ADHD oplever udfordringer med at styre deres følelser, hvilket kan medføre impulsive reaktioner og humørsvingninger. Nogle oplever også periodevise stemningssvingninger mellem højt humør og mere nedtrykte og tunge perioder.
Læs mere om at arbejde med sine følelser her.
Læs mere om vredeshåndtering her.
